Som fremgår af labelen har denne blog til formål i forbindelse med en diplomuddannelse at diskutere, hvad brugerinddragelse og sociale medier kan nytte på min arbejdsplads og i det hele taget.
Dels er det en metablog, dels en sandkasse for min leg med mediet.
Eksamensopgaven er afleveret, eksamen venter, og bloggen har gjort sin gavn. Jeg er fascineret af at blogge, af hvad mediet kan, og vil formentlig senere tage aktiviteten op igen - sandsynligvis i en sammenhæng, hvor det skal integreres med mit job i øvrigt. Nogen privat blogger bliver jeg næppe - dertil er det intime liv i den private sfære for dyrebart og tiden ikke mindst.
Den banale, men vigtige konklusion - og dette bliver en gentagelse - er: Vil du blogge, skal du have noget på hjerte, være vedholdende aktiv, dvs. mindst en gang om ugen, hellere mere. Og det er en fordel med en klar afgrænsning, så brugerne ved, hvad bloggen handler om.
Tak for dennegang, kære bloggosfære. Vi ses før eller siden!
onsdag den 20. juni 2007
Læserindlæg på kolding.dk besvares ikke af Kommunen
I debatforumet på Kolding Kommunes hjemmeside foregår for øjeblikket en livlig debat om blandt andet nedlæggelsen af Taps Skole. For hvert nyt indlæg mailer Kommunikationstjenesten et link til de relevante politikere og chefer ved kommunen, så de hurtigt bliver opmærksomme på udsagnet og kan svare.
Imidlertid er svarelysten sparsom for øjeblikket - den er mindre nu, end vi har været vant til. Tidligere besvarede især udvalgsformænd flittigt debatindlæg om eget område.
Hvis politikere og topembedsmænd vil styrke dialogen med borgerne, er her et mere oplagt sted at begynde end ved at indføre blogging. Det er den mere defensive tilgang. En offensiv tilgang kan være at søsætte Projekt Dialog I Praksis: En workshop, hvor alle interesserede blev introduceret til sociale medier og blogging à la Kolding Kommune.
Visse dyder skal holdes i hævd - måske er vores åbenheds- og dialogpolitik en af dem.
Imidlertid er svarelysten sparsom for øjeblikket - den er mindre nu, end vi har været vant til. Tidligere besvarede især udvalgsformænd flittigt debatindlæg om eget område.
Hvis politikere og topembedsmænd vil styrke dialogen med borgerne, er her et mere oplagt sted at begynde end ved at indføre blogging. Det er den mere defensive tilgang. En offensiv tilgang kan være at søsætte Projekt Dialog I Praksis: En workshop, hvor alle interesserede blev introduceret til sociale medier og blogging à la Kolding Kommune.
Visse dyder skal holdes i hævd - måske er vores åbenheds- og dialogpolitik en af dem.
To modsatrettede trends, blogging er den ene
Forleden læste jeg et interview med en trendspotter, som gjorde opmærksom på, at der blandt trendsætterne er to tendenser.
Den ene går ud på, at man formidler og deler sine private tanker, oplevelser, holdninger med andre fx i virtuelle fællesskaber. En tendens til større og større åbenhed, måske ligefrem ekshibitionisme, en sætten sig selv på spil.
Den anden går ud på at leve tilbagetrukket, eksklusivt, lukke sig om de nærmeste, slukke mobiltelefonen, gå off line i et mere simpelt, analogt liv.
Personligt mærker jeg begge kræfter hale i mig. Men hvis der er en overvægt, er det af tendens nummer to.
Den ene går ud på, at man formidler og deler sine private tanker, oplevelser, holdninger med andre fx i virtuelle fællesskaber. En tendens til større og større åbenhed, måske ligefrem ekshibitionisme, en sætten sig selv på spil.
Den anden går ud på at leve tilbagetrukket, eksklusivt, lukke sig om de nærmeste, slukke mobiltelefonen, gå off line i et mere simpelt, analogt liv.
Personligt mærker jeg begge kræfter hale i mig. Men hvis der er en overvægt, er det af tendens nummer to.
mandag den 28. maj 2007
So ein ding müssen wir auch haben
På Social Squares blog hylder blogger Niels Horsens´ borgmester, Jan Trøjborg i en post om, at kommunerne er for længe om at tage de nye, sociale medier såsom blogging til sig. Han skriver:
"Og der er ikke mange lyspunkter, kun enkelte, f.eks.:
En enkelt kommune har en blog: Hatten af for borgmester Jan Trøjborg, Horsens Kommune, som åbenbart har set, hvordan han kan kommunikere med sine bysbørn."
Se debatten her:
http://socialsquare.dk/2007/05/01/kommunal-envejskommunikation/#comment-4380
Se Jan Trøjborgs blog her:
http://www.horsenskom.dk/Nyheder/Weblog.aspx
Horsensborgmesterens blog er al ære værd med sobre, relevante poster (om end lidt til den sprogligt kedelige, upersonlige side, men det er en smagssag). Man kan også se, at enkelte borgere kommenterer Trøjborgs tekster. Der er tilløb til en dialog, som sagtens kan tage til i styrke efterhånden. Hvis Koldings borgmester føler trang til at udtrykke sig på den måde, er det bestemt en god idé - jeg vil spørge ham ved næstkommende lejlighed. Men gud forbyde, at han begynder at blogge, hvis det bare er fordi "so ein ding muss ich auch haben". Det forpligter at have en blog, og hellere tavshed end en blodfattig, uengageret, sjældent opdateret sådan.
Jeg får imidlertid fnidder af det synspunkt, som Niels´ post er udtryk for, nemlig at blogging bare er tju-hej, simpelthen en bevægelse, man bare må tilslutte sig, hvis man ikke vil være bag af dansen, udialogagtig og helt umulig. Nu er Social Square en virksomhed, der netop lever af at hjælpe andre med at blogge, så Niels har selvfølgelig en indsigt og interesse, der befordrer et pro-bloggingsynspunkt. Men han er ikke den eneste. For nylig bragte ugebrevet Mandag Morgen et tillæg, hvis budskab var tilsvarende, nemlig at virksomheder, der ikke hopper på web 2.0, herunder blogger, vil tabe konkurrencen og gå en sort fremtid i møde.
Sådan noget unuanceret sludder!
For det første er web 2.0 ikke verdens eneste vej til dialog. Jeg kunne nævne almindelig samtale mellem mennesker i den fysiske verden som et alternativ. For det andet er dialog og blogging nu engang bedst, når der ligger en ærlig trang til grund. Nogen med noget på hjerte og et virkeligt ønske om samtale - frem for spekulation i penge eller vælgere. Hvis ikke indholdet (sindelaget)svarer til formen (blogging), skal man hellere tage konsekvensen og lade være.
Hvor ville det dog være befriende, hvis tonen fra de mange, der har set web 2.0-lyset, blev mindre missionerende. De har fat i en masse kloge pointer, men lad dog den varme luft sive fra budskabet, så vi kan koncentrere os om substansen!
"Og der er ikke mange lyspunkter, kun enkelte, f.eks.:
En enkelt kommune har en blog: Hatten af for borgmester Jan Trøjborg, Horsens Kommune, som åbenbart har set, hvordan han kan kommunikere med sine bysbørn."
Se debatten her:
http://socialsquare.dk/2007/05/01/kommunal-envejskommunikation/#comment-4380
Se Jan Trøjborgs blog her:
http://www.horsenskom.dk/Nyheder/Weblog.aspx
Horsensborgmesterens blog er al ære værd med sobre, relevante poster (om end lidt til den sprogligt kedelige, upersonlige side, men det er en smagssag). Man kan også se, at enkelte borgere kommenterer Trøjborgs tekster. Der er tilløb til en dialog, som sagtens kan tage til i styrke efterhånden. Hvis Koldings borgmester føler trang til at udtrykke sig på den måde, er det bestemt en god idé - jeg vil spørge ham ved næstkommende lejlighed. Men gud forbyde, at han begynder at blogge, hvis det bare er fordi "so ein ding muss ich auch haben". Det forpligter at have en blog, og hellere tavshed end en blodfattig, uengageret, sjældent opdateret sådan.
Jeg får imidlertid fnidder af det synspunkt, som Niels´ post er udtryk for, nemlig at blogging bare er tju-hej, simpelthen en bevægelse, man bare må tilslutte sig, hvis man ikke vil være bag af dansen, udialogagtig og helt umulig. Nu er Social Square en virksomhed, der netop lever af at hjælpe andre med at blogge, så Niels har selvfølgelig en indsigt og interesse, der befordrer et pro-bloggingsynspunkt. Men han er ikke den eneste. For nylig bragte ugebrevet Mandag Morgen et tillæg, hvis budskab var tilsvarende, nemlig at virksomheder, der ikke hopper på web 2.0, herunder blogger, vil tabe konkurrencen og gå en sort fremtid i møde.
Sådan noget unuanceret sludder!
For det første er web 2.0 ikke verdens eneste vej til dialog. Jeg kunne nævne almindelig samtale mellem mennesker i den fysiske verden som et alternativ. For det andet er dialog og blogging nu engang bedst, når der ligger en ærlig trang til grund. Nogen med noget på hjerte og et virkeligt ønske om samtale - frem for spekulation i penge eller vælgere. Hvis ikke indholdet (sindelaget)svarer til formen (blogging), skal man hellere tage konsekvensen og lade være.
Hvor ville det dog være befriende, hvis tonen fra de mange, der har set web 2.0-lyset, blev mindre missionerende. De har fat i en masse kloge pointer, men lad dog den varme luft sive fra budskabet, så vi kan koncentrere os om substansen!
lørdag den 26. maj 2007
Grænseoverskridende at lægge kommentar på en blog?
Flere gæstelærere på mit diplomkursus har spurgt holdet, hvor mange af os der har prøvet at lægge en kommentar på en andens blog. Under halvdelen markerede. Hvor mange har overvejet at gøre det? Lidt flere markeringer. Herefter spørgsmålet: Er det grænseoverskridende at lægge en kommentar på et website, fx en blog?
Jeg skal ikke kunne sige det. For mig er det ikke grænseoverskridende. Men jeg kan konstatere, at siden jeg den 16. maj sendte bloglink til familie, venner og forretningsforbindelser, er der kommet mange kommentarer på indlæg, men sendt til min mailboks. Kun én, Eleanor, har lagt en kommentar på bloggen.
Jeg tror ikke, det skyldes tilbageholdenhed, snarere at en mail direkte til mig er mere personlig end en besked lagt, hvor alle kan se den.
Kloge mennesker siger, at for hver ti, der overvejer at bidrage med noget såsom en kommentar på nettet, gør kun én alvor af det. I mit tilfælde er procentdelen mindre.
Men tag ikke fejl: Det er under alle omstændigheder fantastisk at få respons. Igen: denne trang til udveksling må være drivkraften bag web 2.0.
Jeg skal ikke kunne sige det. For mig er det ikke grænseoverskridende. Men jeg kan konstatere, at siden jeg den 16. maj sendte bloglink til familie, venner og forretningsforbindelser, er der kommet mange kommentarer på indlæg, men sendt til min mailboks. Kun én, Eleanor, har lagt en kommentar på bloggen.
Jeg tror ikke, det skyldes tilbageholdenhed, snarere at en mail direkte til mig er mere personlig end en besked lagt, hvor alle kan se den.
Kloge mennesker siger, at for hver ti, der overvejer at bidrage med noget såsom en kommentar på nettet, gør kun én alvor af det. I mit tilfælde er procentdelen mindre.
Men tag ikke fejl: Det er under alle omstændigheder fantastisk at få respons. Igen: denne trang til udveksling må være drivkraften bag web 2.0.
Karin Høghs 10 bud for podcatchere
Journalist og podcaster Karin Høgh holdt et oplæg på mit diplomkursus om podcasting. Det var på mange måder inspirerende, og især har jeg siden husket hendes ti bud for podcatchere: (Podcatcher: en, som bruger podcasts)
Tilsvarende ti bud kan laves for bloggere.
Her er et link til Karins website - hermed har jeg overholdt hendes sjette bud: http://www.podblog.dk/
- Abonnér
- Gå på webloggen eller hjemmesiden
- Kommentér
- Fortæl andre om podcasten
- Lær andre at podcatche
- Link til podcasten
- Kommenter i iTunes
- Stem på podcasten
- Køb noget
- Begynd selv at podcaste
Tilsvarende ti bud kan laves for bloggere.
Her er et link til Karins website - hermed har jeg overholdt hendes sjette bud: http://www.podblog.dk/
Lokalområdeudvalget vil lave et elektronisk borgerpanel
Kolding Kommune vil lave et elektronisk borgerpanel, som skal facilitere dialogen mellem i første omgang landsbyerne, byrådet og Teknisk Forvaltning. Forhistorie:
Kolding Kommune har danmarksrekord i antallet af stående udvalg, vi har hele 14. Et af disse hedder Lokalområdeudvalget, som du kan læse om her:
http://www.kolding.dk/data/0037526.asp?sid=19725&uid=19738
Udvalget organiserer samarbejdet mellem 20 landsbyer og Kommunen, på et tidspunkt skal bydelene (Christiansfeld, Lunderskov, Vamdrup, kvartererne i Kolding) ind i dette samarbejde, som går ud på at høre borgergrupperne, inden store investeringer i bygninger, veje, terræn og planlægning gøres.
I udvalgets styrelsesplan for 2007-2009 står "drift af elektronisk borgerpanel".
Den 24. maj fik Kommunikationstjenesten derfor en mail fra den sagsbehandler i Teknisk Forvaltning, som betjener Lokalområdeudvalget. Hun skriver:
"For mig at se er det en opgave, der elektronisk skal binde lokalområderne sammen og binde dem sammen med den kommunale information. Det hele bør vel udmunde i en eller anden form for udveksling mellem lokalsamfund, embedsmænd og politikere på nettet."
Hun beder Kommunikationstjenesten foreslå en løsning og præsentere den på et udvalgsmøde.
Jeg svarer, at vores udfordring er:
"at få løsningen tænkt og udformet på en måde, så dialogen bliver realitet frem for pæne hensigter. Ikke mindst skal politikerne, som har fostret ideen, være klar over, hvorledes aktiviteten forpligter DEM til at holde liv i dialogen. På mit diplomkursus i netmedier har jeg lært, at der skal være mindst 50 aktive brugere for at holde liv i et community. En aktiv bruger = en, der bidrager med noget en gang om ugen eller mere.
Så det kræver knofedt ikke mindst i opstartfasen, hvis man vil noget sådant, og den knofedt skal komme fra politikere og landsbyfolk, ikke forvaltningen!
Når det er sagt, er jeg som udgangspunkt særdeles positiv over for ideen!"
Plan- og udviklingschefen er med i mailvekslingen. Hun foreslår et panel med fastlagte åbningstider:
"Fx sådan, at vi i periode X holder offentlig debat om perspektivplan for Stepping. I tre dage op til borgermødet i hallen er netpanelet åbent med de og de forpligtelser for udvalgets formand og næstformand."
Jeg synes, ideen med periodiske dialogfora knyttet til et bestemt emne lyder som en ideel form, når vi som kommune skal dyrke netdialog med borgerne!
Kolding Kommune har danmarksrekord i antallet af stående udvalg, vi har hele 14. Et af disse hedder Lokalområdeudvalget, som du kan læse om her:
http://www.kolding.dk/data/0037526.asp?sid=19725&uid=19738
Udvalget organiserer samarbejdet mellem 20 landsbyer og Kommunen, på et tidspunkt skal bydelene (Christiansfeld, Lunderskov, Vamdrup, kvartererne i Kolding) ind i dette samarbejde, som går ud på at høre borgergrupperne, inden store investeringer i bygninger, veje, terræn og planlægning gøres.
I udvalgets styrelsesplan for 2007-2009 står "drift af elektronisk borgerpanel".
Den 24. maj fik Kommunikationstjenesten derfor en mail fra den sagsbehandler i Teknisk Forvaltning, som betjener Lokalområdeudvalget. Hun skriver:
"For mig at se er det en opgave, der elektronisk skal binde lokalområderne sammen og binde dem sammen med den kommunale information. Det hele bør vel udmunde i en eller anden form for udveksling mellem lokalsamfund, embedsmænd og politikere på nettet."
Hun beder Kommunikationstjenesten foreslå en løsning og præsentere den på et udvalgsmøde.
Jeg svarer, at vores udfordring er:
"at få løsningen tænkt og udformet på en måde, så dialogen bliver realitet frem for pæne hensigter. Ikke mindst skal politikerne, som har fostret ideen, være klar over, hvorledes aktiviteten forpligter DEM til at holde liv i dialogen. På mit diplomkursus i netmedier har jeg lært, at der skal være mindst 50 aktive brugere for at holde liv i et community. En aktiv bruger = en, der bidrager med noget en gang om ugen eller mere.
Så det kræver knofedt ikke mindst i opstartfasen, hvis man vil noget sådant, og den knofedt skal komme fra politikere og landsbyfolk, ikke forvaltningen!
Når det er sagt, er jeg som udgangspunkt særdeles positiv over for ideen!"
Plan- og udviklingschefen er med i mailvekslingen. Hun foreslår et panel med fastlagte åbningstider:
"Fx sådan, at vi i periode X holder offentlig debat om perspektivplan for Stepping. I tre dage op til borgermødet i hallen er netpanelet åbent med de og de forpligtelser for udvalgets formand og næstformand."
Jeg synes, ideen med periodiske dialogfora knyttet til et bestemt emne lyder som en ideel form, når vi som kommune skal dyrke netdialog med borgerne!
Abonner på:
Opslag (Atom)
