torsdag den 8. februar 2007

Jeg er blogger

Sjov tanke, at man i stedet for at skrive i sin notesbog, hvad man får med hjem fra et kursus i journalistik til flere medier, nu opretter en blog, som alle mennesker kan forvilde sig ind på, skønt indholdet ingen relevans har for dem. Jeg bidrager til larmen i verden med det egoistiske formål at lære noget om interaktive medier.

Altså: Here we go.

Jeg var lidt for hurtig med navngivningen (Valkyrieklubben). Ingen kan i forvejen huske min gmailadresse, nu har jeg sikret bloggen imod besøg ved at vælge det første, det bedste indfald til et navn.

Et projekt fra arbejdspladsen
Vi skal på kurset lave et eksamensprojekt, noget med brugerinvolvering. Jeg tænker dels på det nødlidende debatforum på kolding.dk og diskussionen om, hvorvidt borgerne må nævne medarbejdere ved navn i kritiske indlæg, se: http://www.kolding.dk/data/0030974.asp?tid=2381. Måske kunne jeg lave et projekt, der forbedrede forumet, http://www.kolding.dk/debat. En mere ambitiøs mulighed er at lave en interaktiv formidling af Kommunens budget på kolding.dk.

Vi får se. Nu er jeg blogger, yiha!

Ingen kommentarer: