Så er jeg klar med en justeret plan, som går lidt mere lige på det, læreren forlanger af min opgave:
Mission (hvorfor er jeg?)
Jeg vil understøtte, facilitere og rekruttere læsekredse på Kolding Bibliotek, så brugerne tilskyndes til at læse litteratur, reflektere over litteratur, dele deres læseoplevelser med andre virtuelt OG i den fysiske verden samt eventuelt få lyst til selv at skrive fiktion.
Hookline (forslag)
Fra bogen ud i livet
Fra læser til medlever til producent
Læs og del
Læsekreds på nettet
På net med læsekredsen
Website
www.koldingbib.dk
Brugere
160 læsekredse tilknyttet Kolding Bibliotekerne
Brugerbehov
- Få opskrift på, hvordan man starter og driver en læsekreds
- Diskutere litteratur med andre
- Anmelde og læse anmeldelser
- Få forslag til beslægtede bøger
- Mødes i den fysiske verden og tale om bøger – social aktivitet
- Få svar på spørgsmål fra hinanden og en bibliotekar
- Hjælpe andre til gode oplevelser med litteratur og eksistentiel refleksion
- Bytte bøger?
- Blive set, udtrykke og udstille sig selv?
Personaer
Brita Ravn, 66-årig aktiv pensionist, aktiv biblioteksbruger
Gitte Reinholt, ca. 30-årig webmaster, medlem af litteraturkreds
Mandligt medlem af litteraturkreds
Kontekst
www.koldingbib.dk har en række interaktive elementer og web 2.0-tilløb i dag. Fx blogger musikbibliotekarerne, primært om lokal musik og musikere, der giver koncert i Kolding. Man kan booke en bibliotekar, stille spørgsmål og få svar, søge og reservere og få forslag til søgning af beslægtede bøger. Osv.
Kolding Bibliotek er ét år gammelt, arkitektonisk fantastisk velfungerende, Danmarks mest moderne. Det ligger midt i byen og er byens nye mødested. Samtidig har Kolding Bibliotekerne satellitter i Kommunens små byer.
Biblioteket er et mødested fysisk, mentalt og virtuelt, og brugerne har dét til fælles, at de er forankret i en lokal geografi.
Indholdselementer
Fra afsender til modtager, incitament til at bruge sitet:
- Opskrift på, hvordan man kommer i gang med en læsekreds
- Små videoklip med oplæg til diskussion af en bog. Kan være fra en bibliotekar eller en læser
- Skabeloner til vinkling af oplæg (hovedpersonens POW, sproget, referencer, sammenligning med andre bøger, genrebestemmelse...)
- Samling af avisanmeldelser af bøger, som kan inddrages i kredsens diskussion
- Video- og lydklip fra DR-udsendelser om værker
Brugernes egen deltagelse:
- Profiler
- Anmeldelser
- Blogs
- Lav en side for din læsekreds - angiv, om den er åben for nye medlemmer
- Vi skriver selv fiktion, de andre kommenterer den
Konkurrence
www.litteratursiden.dk
Hvorfor have et lokalt, socialt webmedie til læsegrupper, når litteratursiden findes?
Fordi brugerne lægger vægt på at mødes i den fysiske verden, jf. persona Brita Ravn.
Udvidelsesmuligheder og strategiske samarbejdspartnere
Fra læsekreds til skrivekreds – en kendt forfatter eller dygtig forlagsredaktør giver feedback på brugernes egne tekster. Suppleres med sommerhøjskole med skriveværksted – ideen om kobling ml. virtuel og fysisk verden bevares.
Strategisk samarbejde med Peoples Press og Askov Højskole (relanceret med Hans Rosenquist som forstander og historiefortælling som overordnet idé).
Radio: Denne bog kastede mig i eksistens! Almindelige mennesker fortæller om og diskuterer, hvordan en bog kan flytte et menneske eller kaste mennesket i refleksion over livet. Strategisk samarbejde med P2 Plus.
Tv: Børn illustrerer bøger. Strategisk samarbejde med en tv-station, fx TV Syd eller DR/B&U
torsdag den 22. marts 2007
Læsekreds 2.0
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar