Status to dage før andet modul

Det bliver i sandhed ikke til megen blogging herfra. Men der foregår dog en masse reflektion - også i kølvandet på første modul af Journalistik til flere medier.

En eller anden har engang sagt, hovedpersonen i Orwells 1984 vistnok, at den bedste kunst er den, der fortæller én noget, man ved i forvejen. Sådan har jeg det med Web 2.0: Det er en indgroet del af min måde at arbejde og tænke på, at "we are smarter than me". Vi bruger dagligt her på arbejdspladsen at låne en hjerne eller to til at styrke en idé, proces eller et produkt. Det generøse samarbejde, hvor man hjælper hinanden uden nødvendigvis at blive krediteret selv, er en realitet her.

Et andet sted, hvor open source-adfærden er en fordel - ja, en nødvendighed, er i improteater. Hvis ikke vi som spillere siger JA til vores egne ideer, til hinandens bud og hjælper hinanden, er impro umulig.

Det vigtigste, jeg har læst og tænkt over siden sidste kursus, er Søren Schultz Hansens sammenligning mellem industrisamfundet og netværkssamfundet i bogen "Fra massekommunikation til samtale". Han siger, at "Det repræsentative demokrati fungerer altså efter det overordnede princip, som samlebåndet var metafor for". Som samlebåndets æra er slut, er det repræsentative demokratis også. Nu er vi i netværkssamfundet, hvis metafor er et publikum, der spontant klapper i takt i begejstring over en forestilling.

Jeg er enig i, at det repræsentative demokrati har et problem. Lokalt i Kolding har politikerne meget ringe kontakt med vælgerne. Spørgsmålet er, om en kommunal hjemmeside kan og skal ændre det forhold. Skal vi være et redskab, som gør det lettere for politikerne at høre, hvad borgerne mener? Er det realistisk.

Nå, der er en kæmpe bunke lektier at lave inden andet modul, og jeg er nærmest ikke startet. Nu fik jeg pligtblogget lidt. Personaen venter.