Hvad skal der blive af os journalister?

(Overvejelser om egen rolle som journalist i en brugerstyret kommunikation, jvf. krav til kommunikationsopgave).

Mediearbejdsmarkedet vokser, og ifølge en ny rapport fra Undervisningsministeriet vil efterspørgslen efter kommunikatører stige de kommende år.

Kim Minke, just afgået rektor fra Journalisthøjskolen, sagde i DR-P1´s Mennesker og Medier forrige gang, at der aldrig har været så mange ansøgere til journalistuddannelsen som i år. Samme tendens gælder på SDU og RUC.

Så vidt, så godt.

Men som professor Anker Brink Lund fra CBS siger i Journalistforbundets årsberetning 2005-2007 (side 10), giver prognosen for mediebranchens beskæftigelse ikke "garanti for, at journalister passer ind i det arbejdsmarked".

Han siger også:

"Den teknologiske udvikling kommer hurtigt for journalister. Allerede i dag kan du skrive tekster uden dem. Internettet giver nogle utrolige muligheder for at recirkulere tekst uden brug af journalistisk arbejdskraft. For eksempel vil en bibliotekar være langt bedre til informationssøgning, og man kan lave, hvad der ligner nyhedsudsendelser med brugergenererede videoklip. Det giver langt mere spændende reportager, end man kan lave med en helikopter og en speedbåd."

Anker Brink Lund slår fast, at journalister i stedet for at producere nyheder skal indstille sig på at redigere en kompliceret virkelighed. Og det er journalister I JOB, der har problemet. De skal øge deres markedsværdi ved at videreuddanne sig.

Nu er jeg så heldig for tiden at have en markedsværdi, hvor nogen vil betale for det, jeg kan.
Og jeg kan se, hvor mange kommunikationsstillinger der er slået op, så en efterspørgsel findes ganske rigtigt. Færre er desværre de traditionelle journaliststillinger. Men postvæsenet henter omdelere hjem fra Polen, så hvis alt andet glipper, kan jeg tralle rundt på en sennepsgul cykel og dele breve ud til folk. Værktøjskassen fra et halvt liv i journalistik kan der altid findes anvendelse for. Når brevene er delt ud, kan jeg skrive en bog, en blog, et digt eller en kronik...

Det skal nok gå alt sammen.

Men hvad med den (forholdsvis) uafhængige journalistik, når ingen længere gider betale for indhold? Når redaktionerne er befolket med levebrødsjournalister, der har glemt det engagement, der førte dem ind i faget. ELLER er så tyndt bemandede, at de forledes til at copypaste det fyld, som vi talstærke kommunikationsfolk laver, ind i aviser og programmer?

Det SKAL nok gå alt sammen, men de traditionelle dagbladsjournalister går en svær tid i møde. De kommer til at producere indhold til flere platforme, og redaktioner bliver slået sammen - i Århus gælder det Urban og Århus Onsdag. Tilsvarende planer har JP-Politiken med 24 Timer og JP Århus Plus. Den tid er forbi, hvor medier blev drevet af et altruistisk formål til gavn for samfundet. (Peter Kramhøfts udtryk fra bogen "Journalistik med Omtanke".) Der skal tjenes penge, og forbrugerne vil ikke betale for indhold.

Den enkelte journalist må selv finde sin vej til overlevelse. I mellemtiden håber jeg, at der fortsat udgives journalistik, som flytter mig, og som jeg gerne vil betale for. Godt vi har Danmarks Radio, som stadig laver et par håndfulde public service-programmer, der er licensen værd!