Journalist i sandhedens tjeneste? Glem det!

Denne post tilegnes min gymnasieven, Niels Rohleder, den dygtigste og mest idealistiske journalist, jeg kender, som nu er lærer på Kommunikationshøjskolen Vallekilde. Hej Niels!

Hvorfor forlod jeg den uafhængige journalistik og blev kommunikationsmedarbejder? Hvilket skred dræbte forestillingen om at være historiefortæller i sandhedens og de svages tjeneste, en, der skulle gøre verden bedre? Der er mange små knæk på vejen.

Censur på Information?
Et afgørende fik jeg under en af adskillige forlængelser som tidsbegrænset reporter på Dagbladet Information, (hvor jeg delte kontor med førnævnte Niels Rohleder, som skaffede mig ind på avisen). Det var under dækning af historien om Brent Spar, den udtjente olieboreplatform, som Shell ville dumpe i havet, fordi dét var billigere end at bugsere platformen til Norge og skrotte den. Som nogle vil huske, førte forbrugerboykot og ballade til, at Norge-løsningen faktisk blev valgt.

Men altså: Her skrev jeg for det dagblad, hvis linje kom tættest blandt danske aviser på noget, jeg identificerede mig med. Og hvad skete? Jeg fandt en vinkel - husker ikke detaljerne, kun konklusionen - en vinkel, der var kritisk over for miljøorganisationen Greenpeace. Men chefredaktøren mente ikke, vinklen var passende, og pillede mig af Brent Spar-sagen.

Meget havde jeg prøvet på tidligere arbejdspladser - Albertslund Posten, Carlsberg A/S og TV Avisen (sidstnævnte som praktikant). Men på Information, hvor Niels Rohleder helt i stedets ånd havde en screensaver med ordene: "Ærlig, osse når det er besværlig"! Det Brent Spar-knæk glemmer jeg aldrig.

I dag tænker jeg, at:

1. Journalistik i værste fald er det indhold, man smører bag på de annoncer, som mediet lever af. I bedste fald lever journalistikken i symbiose med samme annoncer, fordi redaktionelt indhold og annoncer er hinandens finansielle forudsætninger (*)
2. Selv Danmarks Radio som public servicevirksomhed sælger ud af de klassiske idealer for nyhedsjournalistik. Radioavisen er bestemt okay, men TV Avisens niveau falder og falder. De reproducerer dagspressens rundhyl, udpensler ligegyldige uenigheder blandt christiansborgpolitikere og tager alt for sjældent væsentlige samfundsproblemer op.
3. Vælger jeg en organisation, hvis værdier jeg identificerer mig med, kan min faglighed bidrage mere til verdens gavn som kommunikationsmedarbejder her, end den kunne på en traditionel, journalistisk arbejdsplads.

(*) Eksempel på, at annoncer har forrang for redaktionelt indhold: Forleden ringede et landsdækkende medie, som påtænker at byde på Kolding Kommunes udbud af den samlede kommunale annoncering. I udbudsmaterialet har vi af mediet krævet "minimum 30 procent redaktionelt stof, heraf mindst 15 procent egenproduceret redaktionelt stof" samt "en journalistisk dækning af livet i lokalområdet". Mediet, der påtænker at byde på opgaven, spørger, om Kolding Kommune selv vil levere dele af eller hele det redaktionelle stof, som udbudet kræver!

Ja. Jeg er ret desillusioneret. Men så læste jeg bogen Convergent Journalism, an introduction af Quinn og Filak (Focal Press) i forbindelse med mit diplomkursus i journalistik til flere medier. Den bog giver håb. Det handler næste post om...