På Social Squares blog hylder blogger Niels Horsens´ borgmester, Jan Trøjborg i en post om, at kommunerne er for længe om at tage de nye, sociale medier såsom blogging til sig. Han skriver:
"Og der er ikke mange lyspunkter, kun enkelte, f.eks.:
En enkelt kommune har en blog: Hatten af for borgmester Jan Trøjborg, Horsens Kommune, som åbenbart har set, hvordan han kan kommunikere med sine bysbørn."
Se debatten her:
http://socialsquare.dk/2007/05/01/kommunal-envejskommunikation/#comment-4380
Se Jan Trøjborgs blog her:
http://www.horsenskom.dk/Nyheder/Weblog.aspx
Horsensborgmesterens blog er al ære værd med sobre, relevante poster (om end lidt til den sprogligt kedelige, upersonlige side, men det er en smagssag). Man kan også se, at enkelte borgere kommenterer Trøjborgs tekster. Der er tilløb til en dialog, som sagtens kan tage til i styrke efterhånden. Hvis Koldings borgmester føler trang til at udtrykke sig på den måde, er det bestemt en god idé - jeg vil spørge ham ved næstkommende lejlighed. Men gud forbyde, at han begynder at blogge, hvis det bare er fordi "so ein ding muss ich auch haben". Det forpligter at have en blog, og hellere tavshed end en blodfattig, uengageret, sjældent opdateret sådan.
Jeg får imidlertid fnidder af det synspunkt, som Niels´ post er udtryk for, nemlig at blogging bare er tju-hej, simpelthen en bevægelse, man bare må tilslutte sig, hvis man ikke vil være bag af dansen, udialogagtig og helt umulig. Nu er Social Square en virksomhed, der netop lever af at hjælpe andre med at blogge, så Niels har selvfølgelig en indsigt og interesse, der befordrer et pro-bloggingsynspunkt. Men han er ikke den eneste. For nylig bragte ugebrevet Mandag Morgen et tillæg, hvis budskab var tilsvarende, nemlig at virksomheder, der ikke hopper på web 2.0, herunder blogger, vil tabe konkurrencen og gå en sort fremtid i møde.
Sådan noget unuanceret sludder!
For det første er web 2.0 ikke verdens eneste vej til dialog. Jeg kunne nævne almindelig samtale mellem mennesker i den fysiske verden som et alternativ. For det andet er dialog og blogging nu engang bedst, når der ligger en ærlig trang til grund. Nogen med noget på hjerte og et virkeligt ønske om samtale - frem for spekulation i penge eller vælgere. Hvis ikke indholdet (sindelaget)svarer til formen (blogging), skal man hellere tage konsekvensen og lade være.
Hvor ville det dog være befriende, hvis tonen fra de mange, der har set web 2.0-lyset, blev mindre missionerende. De har fat i en masse kloge pointer, men lad dog den varme luft sive fra budskabet, så vi kan koncentrere os om substansen!
mandag den 28. maj 2007
lørdag den 26. maj 2007
Grænseoverskridende at lægge kommentar på en blog?
Flere gæstelærere på mit diplomkursus har spurgt holdet, hvor mange af os der har prøvet at lægge en kommentar på en andens blog. Under halvdelen markerede. Hvor mange har overvejet at gøre det? Lidt flere markeringer. Herefter spørgsmålet: Er det grænseoverskridende at lægge en kommentar på et website, fx en blog?
Jeg skal ikke kunne sige det. For mig er det ikke grænseoverskridende. Men jeg kan konstatere, at siden jeg den 16. maj sendte bloglink til familie, venner og forretningsforbindelser, er der kommet mange kommentarer på indlæg, men sendt til min mailboks. Kun én, Eleanor, har lagt en kommentar på bloggen.
Jeg tror ikke, det skyldes tilbageholdenhed, snarere at en mail direkte til mig er mere personlig end en besked lagt, hvor alle kan se den.
Kloge mennesker siger, at for hver ti, der overvejer at bidrage med noget såsom en kommentar på nettet, gør kun én alvor af det. I mit tilfælde er procentdelen mindre.
Men tag ikke fejl: Det er under alle omstændigheder fantastisk at få respons. Igen: denne trang til udveksling må være drivkraften bag web 2.0.
Jeg skal ikke kunne sige det. For mig er det ikke grænseoverskridende. Men jeg kan konstatere, at siden jeg den 16. maj sendte bloglink til familie, venner og forretningsforbindelser, er der kommet mange kommentarer på indlæg, men sendt til min mailboks. Kun én, Eleanor, har lagt en kommentar på bloggen.
Jeg tror ikke, det skyldes tilbageholdenhed, snarere at en mail direkte til mig er mere personlig end en besked lagt, hvor alle kan se den.
Kloge mennesker siger, at for hver ti, der overvejer at bidrage med noget såsom en kommentar på nettet, gør kun én alvor af det. I mit tilfælde er procentdelen mindre.
Men tag ikke fejl: Det er under alle omstændigheder fantastisk at få respons. Igen: denne trang til udveksling må være drivkraften bag web 2.0.
Karin Høghs 10 bud for podcatchere
Journalist og podcaster Karin Høgh holdt et oplæg på mit diplomkursus om podcasting. Det var på mange måder inspirerende, og især har jeg siden husket hendes ti bud for podcatchere: (Podcatcher: en, som bruger podcasts)
Tilsvarende ti bud kan laves for bloggere.
Her er et link til Karins website - hermed har jeg overholdt hendes sjette bud: http://www.podblog.dk/
- Abonnér
- Gå på webloggen eller hjemmesiden
- Kommentér
- Fortæl andre om podcasten
- Lær andre at podcatche
- Link til podcasten
- Kommenter i iTunes
- Stem på podcasten
- Køb noget
- Begynd selv at podcaste
Tilsvarende ti bud kan laves for bloggere.
Her er et link til Karins website - hermed har jeg overholdt hendes sjette bud: http://www.podblog.dk/
Lokalområdeudvalget vil lave et elektronisk borgerpanel
Kolding Kommune vil lave et elektronisk borgerpanel, som skal facilitere dialogen mellem i første omgang landsbyerne, byrådet og Teknisk Forvaltning. Forhistorie:
Kolding Kommune har danmarksrekord i antallet af stående udvalg, vi har hele 14. Et af disse hedder Lokalområdeudvalget, som du kan læse om her:
http://www.kolding.dk/data/0037526.asp?sid=19725&uid=19738
Udvalget organiserer samarbejdet mellem 20 landsbyer og Kommunen, på et tidspunkt skal bydelene (Christiansfeld, Lunderskov, Vamdrup, kvartererne i Kolding) ind i dette samarbejde, som går ud på at høre borgergrupperne, inden store investeringer i bygninger, veje, terræn og planlægning gøres.
I udvalgets styrelsesplan for 2007-2009 står "drift af elektronisk borgerpanel".
Den 24. maj fik Kommunikationstjenesten derfor en mail fra den sagsbehandler i Teknisk Forvaltning, som betjener Lokalområdeudvalget. Hun skriver:
"For mig at se er det en opgave, der elektronisk skal binde lokalområderne sammen og binde dem sammen med den kommunale information. Det hele bør vel udmunde i en eller anden form for udveksling mellem lokalsamfund, embedsmænd og politikere på nettet."
Hun beder Kommunikationstjenesten foreslå en løsning og præsentere den på et udvalgsmøde.
Jeg svarer, at vores udfordring er:
"at få løsningen tænkt og udformet på en måde, så dialogen bliver realitet frem for pæne hensigter. Ikke mindst skal politikerne, som har fostret ideen, være klar over, hvorledes aktiviteten forpligter DEM til at holde liv i dialogen. På mit diplomkursus i netmedier har jeg lært, at der skal være mindst 50 aktive brugere for at holde liv i et community. En aktiv bruger = en, der bidrager med noget en gang om ugen eller mere.
Så det kræver knofedt ikke mindst i opstartfasen, hvis man vil noget sådant, og den knofedt skal komme fra politikere og landsbyfolk, ikke forvaltningen!
Når det er sagt, er jeg som udgangspunkt særdeles positiv over for ideen!"
Plan- og udviklingschefen er med i mailvekslingen. Hun foreslår et panel med fastlagte åbningstider:
"Fx sådan, at vi i periode X holder offentlig debat om perspektivplan for Stepping. I tre dage op til borgermødet i hallen er netpanelet åbent med de og de forpligtelser for udvalgets formand og næstformand."
Jeg synes, ideen med periodiske dialogfora knyttet til et bestemt emne lyder som en ideel form, når vi som kommune skal dyrke netdialog med borgerne!
Kolding Kommune har danmarksrekord i antallet af stående udvalg, vi har hele 14. Et af disse hedder Lokalområdeudvalget, som du kan læse om her:
http://www.kolding.dk/data/0037526.asp?sid=19725&uid=19738
Udvalget organiserer samarbejdet mellem 20 landsbyer og Kommunen, på et tidspunkt skal bydelene (Christiansfeld, Lunderskov, Vamdrup, kvartererne i Kolding) ind i dette samarbejde, som går ud på at høre borgergrupperne, inden store investeringer i bygninger, veje, terræn og planlægning gøres.
I udvalgets styrelsesplan for 2007-2009 står "drift af elektronisk borgerpanel".
Den 24. maj fik Kommunikationstjenesten derfor en mail fra den sagsbehandler i Teknisk Forvaltning, som betjener Lokalområdeudvalget. Hun skriver:
"For mig at se er det en opgave, der elektronisk skal binde lokalområderne sammen og binde dem sammen med den kommunale information. Det hele bør vel udmunde i en eller anden form for udveksling mellem lokalsamfund, embedsmænd og politikere på nettet."
Hun beder Kommunikationstjenesten foreslå en løsning og præsentere den på et udvalgsmøde.
Jeg svarer, at vores udfordring er:
"at få løsningen tænkt og udformet på en måde, så dialogen bliver realitet frem for pæne hensigter. Ikke mindst skal politikerne, som har fostret ideen, være klar over, hvorledes aktiviteten forpligter DEM til at holde liv i dialogen. På mit diplomkursus i netmedier har jeg lært, at der skal være mindst 50 aktive brugere for at holde liv i et community. En aktiv bruger = en, der bidrager med noget en gang om ugen eller mere.
Så det kræver knofedt ikke mindst i opstartfasen, hvis man vil noget sådant, og den knofedt skal komme fra politikere og landsbyfolk, ikke forvaltningen!
Når det er sagt, er jeg som udgangspunkt særdeles positiv over for ideen!"
Plan- og udviklingschefen er med i mailvekslingen. Hun foreslår et panel med fastlagte åbningstider:
"Fx sådan, at vi i periode X holder offentlig debat om perspektivplan for Stepping. I tre dage op til borgermødet i hallen er netpanelet åbent med de og de forpligtelser for udvalgets formand og næstformand."
Jeg synes, ideen med periodiske dialogfora knyttet til et bestemt emne lyder som en ideel form, når vi som kommune skal dyrke netdialog med borgerne!
Er kommuner for web 2.0-fodslæbende?
Bloggeren Niels fra virksomheden Social Square, der tilbyder at hjælpe organisationer med at indføre web 2.0-løsninger i deres kommunikation, kritiserer Kolding Kommune for at have en "problematisk tilgang til webbaseret dialog". Læs hans post her:
http://socialsquare.dk/2007/05/01/kommunal-envejskommunikation/#comment-4380
Niels reagerer på udtalelser fra Koldings digitaliseringschef i Ejours tema om kommuner og webdialog:
http://www.djh.dk/ejour/64/64Dialog.html
Nu kan du selv læse dialogen på Social Squares blog, her vil jeg fortælle, hvad vi lige nu har af planer med www.kolding.dk i relation til web 2.0:
- I lighed med Arla Forum vil vi indføre en sætte-fluebensmulighed, når borgere sender spørgsmål ind via "Spørg om kommunen" på hjemmesiden. Her bliver man spurgt: Må kolding.dk offentliggøre dit spørgsmål og navn sammen med svaret?
- Vi diskuterer, om vi efter hver historie skal have et link kaldet "kommenter denne side", så læseren tilskyndes til at ytre sig.
- Vi vil gennemgå brugervenligheden på vores debatsite og lave forbedringer.
- Jeg vil - hvis der er interesserede til det - lave et bloggingforløb på vores intranet, Hercules, hvor forskellige medarbejdere skal blogge om, hvad rekrutteringsvanskelighederne (=at der mangler hænder flere steder) betyder for vores arbejdsplads, og hvordan problemet løses.
- Den 25. juni holder jeg et oplæg for Direktionen om web 2.0 og de muligheder og forpligtelser, det giver.
- En arbejdsgruppe med digitaliseringschef Michael Hviid som formand forbereder en borgerweb-løsning à la Holbæk.
- Teknisk Forvaltning har henvendt sig for at få forslag til dialogmuligheder i relation til det stående udvalg, Lokalområdeudvalget.
- På Kolding Biblioteks hjemmeside blogger musikbibliotekarer, og biblioteket vil gerne udbygge dialogen:
http://www.koldingbib.dk
Der er altså bestemt grøde, og vi er ikke dialogforskrækkede. Men som skrevet til Niels fra Social Square:
"Er der én ting, jeg hverken internt eller eksternt har lyst til, er det at stable nogle faciliteter på benene, som står gabende tomme, fordi borgerne er bedøvende ligeglade, eller fordi de ikke gider bruge nettet til formålet."
Kald det bare en defensiv tilgang. Jeg vil nu en gang have en vis sikkerhed for, at der er et brugerbehov og en relevans, inden Kommunikationstjenesten bruger kræfter på at stille en dialogramme til rådighed. Vi vil bruge muligheden i konkret sammenhæng, når vi forventer, at nogen gider snakke.
onsdag den 16. maj 2007
Den 5. statsmagt
Min søn, Magnus, går i 2.g på Ingrid Jespersens Gymnasium (matematik og samfundsfag er vigtigste fag). Han blogger, og det gør to af vennerne, Emil og Katrine, også. Flere har gjort, men mistede interessen.
Magnus siger, at man som blogger er en del af den femte statsmagt, og at bloggingen er en del af den interne humor i gruppen.
Her er link til de tre:
Emil http://emiles.blog.com
Katrine http://galdeblaeren.blogspot.com
Magnus http://magnus-om-alt.blog.com
Hvorfor, Magnus?
Jeg gør det for at udfolde mig sprogligt og få lidt træning i at skrive. Jeg vil gerne være politisk kommentator. Det er sjovt at få sine holdninger ud, jeg interesserer mig jo for politik.
Tænker du på publikum?
Nej. Jeg har i snit én læser om dagen. Jeg skriver mest for mig selv og et par venner, som også blogger. Det kan ikke interessere andre end mig selv og den snævre kreds. Men jeg tænker dog så meget på, at der er et publikum, at jeg ikke har lyst til at skrive om min forelskelse i en pige, som kan læse bloggen.
Har du overvejet, om der skal være en ramme for din blog?
Nej. Jeg skriver, hvad jeg tænker. Det er en dagbog om, hvad jeg synes er interessant for tiden. Det er en anarkistisk internetøvelse uden noget dybere formål. Og så er det lidt sejt at gå og tale med sine venner om, at man er blogger. Bloggere er den femte statsmagt! Det er en del af den interne humor blandt mig og mine venner. Emil og Katrine er de eneste, der stadig blogger jævnligt. Katrine brokker sig over sproglige petitesser i sin blog. For eksempel over, at ordet "abildgård" er gledet ud af sproget. Emil poster mere weird. Mig og Emil førte en diskussion på nettet om islamiseringen af Danmark. Vi kommenterede lidt frem og tilbage, men nåede ikke til enighed.
Magnus siger, at man som blogger er en del af den femte statsmagt, og at bloggingen er en del af den interne humor i gruppen.
Her er link til de tre:
Emil http://emiles.blog.com
Katrine http://galdeblaeren.blogspot.com
Magnus http://magnus-om-alt.blog.com
Hvorfor, Magnus?
Jeg gør det for at udfolde mig sprogligt og få lidt træning i at skrive. Jeg vil gerne være politisk kommentator. Det er sjovt at få sine holdninger ud, jeg interesserer mig jo for politik.
Tænker du på publikum?
Nej. Jeg har i snit én læser om dagen. Jeg skriver mest for mig selv og et par venner, som også blogger. Det kan ikke interessere andre end mig selv og den snævre kreds. Men jeg tænker dog så meget på, at der er et publikum, at jeg ikke har lyst til at skrive om min forelskelse i en pige, som kan læse bloggen.
Har du overvejet, om der skal være en ramme for din blog?
Nej. Jeg skriver, hvad jeg tænker. Det er en dagbog om, hvad jeg synes er interessant for tiden. Det er en anarkistisk internetøvelse uden noget dybere formål. Og så er det lidt sejt at gå og tale med sine venner om, at man er blogger. Bloggere er den femte statsmagt! Det er en del af den interne humor blandt mig og mine venner. Emil og Katrine er de eneste, der stadig blogger jævnligt. Katrine brokker sig over sproglige petitesser i sin blog. For eksempel over, at ordet "abildgård" er gledet ud af sproget. Emil poster mere weird. Mig og Emil førte en diskussion på nettet om islamiseringen af Danmark. Vi kommenterede lidt frem og tilbage, men nåede ikke til enighed.
Så kom der hul, og nu vælter det ud
Øj, hvor morsomt og tankevækkende! Nu har jeg mailet til en række mennesker - venner, familie, forretningsforbindelser - og afsløret linket til min hemmelige blog, og så kommer skrivekløen.
Mon nogen læser det?
Mon nogen synes noget?
Lægger de en kommentar?
Jeg skal være nede i kajakklubben om præcis en time og skulle egentlig spise noget aftensmad, men er lige nødt til at lægge en post mere. Hellere blog end mad. Måtte også ringe til Magnus, min søn, og høre, hvad han har gjort sig af overvejelser med sin blog, og hvad han og vennerne blogger for. Magnus´ blog: http://magnus-om-alt.blog.com
Det må være denne drifkraft, der får blogtrenden til at gå sejrsgang. Gyset ved at skrive noget, udstille sig, udtrykke sig, ikke vide over for hvem, men gør det.
Hvor er det morsomt!
Mon nogen læser det?
Mon nogen synes noget?
Lægger de en kommentar?
Jeg skal være nede i kajakklubben om præcis en time og skulle egentlig spise noget aftensmad, men er lige nødt til at lægge en post mere. Hellere blog end mad. Måtte også ringe til Magnus, min søn, og høre, hvad han har gjort sig af overvejelser med sin blog, og hvad han og vennerne blogger for. Magnus´ blog: http://magnus-om-alt.blog.com
Det må være denne drifkraft, der får blogtrenden til at gå sejrsgang. Gyset ved at skrive noget, udstille sig, udtrykke sig, ikke vide over for hvem, men gør det.
Hvor er det morsomt!
Ville Anne Frank og Jens Otto Krag være bloggere?
Tilfældigvis har jeg to dagbøger hjemme fra biblioteket. Anne Franks, som jeg læser sammen med min tiårige datter, Josefine, fordi vi lige har besøgt det jødiske museum i Berlin. Og Søsser Krags "Min fars datter", som er Jens Otto Krags dagbog udsat for Søssers kommentarer.
Hvad er forskellen på en dagbog og en blog?
En dagbog - i al fald Anne Franks - er et mentalhygiejnisk værktøj for skriveren. En ven at betro sig til, næppe med det formål, at andre skal læse den. Når Anne Frank skriver til Kitty om fortrædelighederne i baghuset under 2. verdenskrig, har hun ikke haft udgivelse for øje. Dagbogen - Kitty - er en veninde og en afløbskanal for teenagerens følelsesmæssige kvababbelser.
Da Anne Franks far efter krigen udgiver dagbogen, sker det i en censureret udgave, hvor især Annes fortvivlede forhold til sin mor er skåret væk. Senere udkommer den fulde dagbog.
Jens Otto Krag... Har kan skrevet med offentliggørelse for øje eller ikke? Jeg tror, han har vidst, at bogen ville komme for en dag - han forhindrede det i al fald ikke.
Hans optegnelser er mere blog-agtige end Anne Franks, helt forskellige i sprog og stil, nogle poster lange, andre ultrakorte. Men de er private på samme måde som Anne Franks.
En god blog har en label, en klar afgrænsning, en sproglig kvalitet. Hvis den er privat, er det på en almen måde. Den er beregnet til andre mennesker, og bloggeren får et kick af den udveksling, bloggen giver. Bloggen kommer til live gennem læseren og er intet uden læseren.
En dagbog er, som den er. Den er bare til skriveren selv. Derfor synes jeg, det er noget vrøvl at kalde en blog for en dagbog på nettet.
Hvad siger du? Ville Anne Frank og Jens Otto Krag have blogget?
Hvad er forskellen på en dagbog og en blog?
En dagbog - i al fald Anne Franks - er et mentalhygiejnisk værktøj for skriveren. En ven at betro sig til, næppe med det formål, at andre skal læse den. Når Anne Frank skriver til Kitty om fortrædelighederne i baghuset under 2. verdenskrig, har hun ikke haft udgivelse for øje. Dagbogen - Kitty - er en veninde og en afløbskanal for teenagerens følelsesmæssige kvababbelser.
Da Anne Franks far efter krigen udgiver dagbogen, sker det i en censureret udgave, hvor især Annes fortvivlede forhold til sin mor er skåret væk. Senere udkommer den fulde dagbog.
Jens Otto Krag... Har kan skrevet med offentliggørelse for øje eller ikke? Jeg tror, han har vidst, at bogen ville komme for en dag - han forhindrede det i al fald ikke.
Hans optegnelser er mere blog-agtige end Anne Franks, helt forskellige i sprog og stil, nogle poster lange, andre ultrakorte. Men de er private på samme måde som Anne Franks.
En god blog har en label, en klar afgrænsning, en sproglig kvalitet. Hvis den er privat, er det på en almen måde. Den er beregnet til andre mennesker, og bloggeren får et kick af den udveksling, bloggen giver. Bloggen kommer til live gennem læseren og er intet uden læseren.
En dagbog er, som den er. Den er bare til skriveren selv. Derfor synes jeg, det er noget vrøvl at kalde en blog for en dagbog på nettet.
Hvad siger du? Ville Anne Frank og Jens Otto Krag have blogget?
Tilflytterne skal hjælpe andre tilflyttere - og kommunen
Randi Jensen, lederen for Folkeregisteret, ringede i mandags: Jeg modtager en lind strøm af mails fra mennesker, der overvejer at flytte til byen, sagde hun. "Kan I ikke lave noget på hjemmesiden, så jeg bare kan henvise dem dertil i stedet for at skrive svaret hver gang? Mange af spørgsmålene angår slet ikke mig, de havner bare hos mig."
Ifølge Randi spørger tilflytterne fx:
I hvert tilfælde kan man faktisk finde svar på¨www.kolding.dk, man skal bare lede efter det! Så selvfølgelig skal vi samle et minisite, hvor tilflytterne bliver nurset tilbørligt. En række andre kommuner har det, fx Vejle, og vi har selvfølgelig overvejet det.
Så tænker jeg: Mon vi kan få tilflytterne til at bidrage med indhold? Fotos, overvejelser, gode råd, kritik?
Dorthe Breschel fra Hvidovre Kommune fortalte på sidste diplommodul, at hun er i kontakt med en tilflytter, der har henvendt sig til Hvidovre Kommune, og som Dorthe forsøger at få til at blogge om, hvordan det er at flytte til Hvidovre.
Vi får se. Ideen er god!
Ifølge Randi spørger tilflytterne fx:
- Hvad er skatteprocenten?
- Hvor er der byggegrunde til salg?
- Er skolevejen til den-og-den skole sikker?
- Er der pasningsgaranti?
- Hvor hurtigt kan vi få en dagplejeplads?
- Hvordan kommer man af med sit storskrald?
I hvert tilfælde kan man faktisk finde svar på¨www.kolding.dk, man skal bare lede efter det! Så selvfølgelig skal vi samle et minisite, hvor tilflytterne bliver nurset tilbørligt. En række andre kommuner har det, fx Vejle, og vi har selvfølgelig overvejet det.
Så tænker jeg: Mon vi kan få tilflytterne til at bidrage med indhold? Fotos, overvejelser, gode råd, kritik?
Dorthe Breschel fra Hvidovre Kommune fortalte på sidste diplommodul, at hun er i kontakt med en tilflytter, der har henvendt sig til Hvidovre Kommune, og som Dorthe forsøger at få til at blogge om, hvordan det er at flytte til Hvidovre.
Vi får se. Ideen er god!
For mange ledige stillinger - det skal kollegerne blogge om
Hvis Kolding Kommune skal blogge, er en oplagt anledning, at vi har store problemer med at rekruttere personale.
På mandag skal Direktionen godkende kommissorium og sammensætning af en arbejdsgruppe, der skal løse problemet, læs: bedre tilstanden. Jeg har snakket med vores HR-chef, Peter Nissen, om at samle en gruppe på ca. otte medarbejdere fra forskellige afdelinger, som skal blogge om, hvad manglen på arbejdskraft betyder for dem i dagligdagen, og hvordan Kommunen kan blive stærkere til at rekruttere tilstrækkeligt med rigtige mennesker.
"Det ligger dybt i de fleste mennesker, at de gerne vil hjælpe, når de bliver bedt om det," siger vores diplomlærer, Peter Østergaard Sørensen. Hvis Kommunen spørger de ansatte eller borgerne, om de vil hjælpe med at løse et problem, så hjælper de!
Vi mangler i alarmerende grad social- og sundhedsassistenter, socialrådgivere og tandlæger. Pressen skriver, at det offentlige kommer til at mangle dygtige ledere i fremtiden, og med den alderssammensætning, vores medarbejderstab har, får vi en åreladning af folk over de næste 10-15 år.
Vi må gøre noget, og det skal i første omgang de ansatte hjælpe med. Nogle - jeg forestiller mig otte skrivelystne personer - skal blogge, de andre skal komme med forslag og kommentarer til bloggerne og forhåbentlig ideer, der kan bruges.
Sådan kan labelen for de otte bloggs være:
Formål:
Jeg vil fortælle konkrete oplevelser fra dagligdagen på min arbejdsplads (navn), hvor problemet med for få hænder kommer til udtryk. Og jeg vil delagtiggøre kollegerne i mine overvejelser om, hvad jeg kan gøre, hvad min ledelse kan gøre, og hvad Kommunens topledelse kan gøre for at løse problemet.
Målgruppe:
Alle medarbejdere ved Kolding Kommune, som har adgang til intranettet Hercules (=i praksis alle medarbejdere, der ønsker at bruge en pc).
På mandag skal Direktionen godkende kommissorium og sammensætning af en arbejdsgruppe, der skal løse problemet, læs: bedre tilstanden. Jeg har snakket med vores HR-chef, Peter Nissen, om at samle en gruppe på ca. otte medarbejdere fra forskellige afdelinger, som skal blogge om, hvad manglen på arbejdskraft betyder for dem i dagligdagen, og hvordan Kommunen kan blive stærkere til at rekruttere tilstrækkeligt med rigtige mennesker.
"Det ligger dybt i de fleste mennesker, at de gerne vil hjælpe, når de bliver bedt om det," siger vores diplomlærer, Peter Østergaard Sørensen. Hvis Kommunen spørger de ansatte eller borgerne, om de vil hjælpe med at løse et problem, så hjælper de!
Vi mangler i alarmerende grad social- og sundhedsassistenter, socialrådgivere og tandlæger. Pressen skriver, at det offentlige kommer til at mangle dygtige ledere i fremtiden, og med den alderssammensætning, vores medarbejderstab har, får vi en åreladning af folk over de næste 10-15 år.
Vi må gøre noget, og det skal i første omgang de ansatte hjælpe med. Nogle - jeg forestiller mig otte skrivelystne personer - skal blogge, de andre skal komme med forslag og kommentarer til bloggerne og forhåbentlig ideer, der kan bruges.
Sådan kan labelen for de otte bloggs være:
Formål:
Jeg vil fortælle konkrete oplevelser fra dagligdagen på min arbejdsplads (navn), hvor problemet med for få hænder kommer til udtryk. Og jeg vil delagtiggøre kollegerne i mine overvejelser om, hvad jeg kan gøre, hvad min ledelse kan gøre, og hvad Kommunens topledelse kan gøre for at løse problemet.
Målgruppe:
Alle medarbejdere ved Kolding Kommune, som har adgang til intranettet Hercules (=i praksis alle medarbejdere, der ønsker at bruge en pc).
tirsdag den 15. maj 2007
Troels er skeptisk over for web 2.0 - herligt!
På vores afdelingsmøde den 11. maj fik jeg endelig taget mig sammen til at fortælle afdelingen om lidt af det, jeg har lært på diplomuddannelsen.
Vi kiggede på Arla Forum, Ditcentrum.dk og mitkbh.dk, og jeg fortalte om det generøse mindset bag web 2.0.
Vi berørte muligheden af at bruge Arla Forums metode med at lade brugere vinge af, hvis de giver Arla tilladelse til at offentliggøre spørgsmål/kommentar på hjemmesiden sammen med svar. Vi drøftede, om vi konsekvent på hver kolding.dk-side skal lave en "kommenter denne side"-mulighed. Eller eventuelt "giv siden points". Ti mest læste vendte vi også ganske kort. Ikke fordi denslags overvejelser er nye.
Troels Vinding, souschef og ansvarlig for vores netmedier, sagde, at han synes, al den web 2.0-snak er gammel vin på nye flasker. Det ligger i internettets natur at være interaktivt, og brugerinddragelse har længe været en mulighed. Bare tænk på Politikens polonline, som var det første community i Danmark, der var i fuld aktivitet i midten af 1990´erne. Længe før nogen talte om sociale medier. Der er et element af selvforstærkende selvsving i, at alle taler om Web 2.0, og alle pludselig skal være med, blogge og gøre ved - hvad enten de har noget på hjerte eller ej. Er man ikke med, er man bag af dansen. Sikke noget pjat.
Sjovt, at Troels reagerede fuldstændig på samme måde, som jeg gjorde på diplomuddannelsen, da Hans Henrik Heming fra Connecta havde fortalt os, hvilket paradigmeskifte, Web 2.0 er. Og meget bekræftende, at et menneske som Troels, der på ingen måde kan beskyldes for at være fodslæbende og teknologiforskrækket, kan komme til samme "spis nu lige brød til"-konklusion.
Web 2.0 er et godt ord at have, når man skal tale om et komplekst begreb. Men lad os ikke skræmme til at tro, at vi er nødt til at springe på vognen for enhver pris. Der skal være mening selv med web 2.0!
Vi kiggede på Arla Forum, Ditcentrum.dk og mitkbh.dk, og jeg fortalte om det generøse mindset bag web 2.0.
Vi berørte muligheden af at bruge Arla Forums metode med at lade brugere vinge af, hvis de giver Arla tilladelse til at offentliggøre spørgsmål/kommentar på hjemmesiden sammen med svar. Vi drøftede, om vi konsekvent på hver kolding.dk-side skal lave en "kommenter denne side"-mulighed. Eller eventuelt "giv siden points". Ti mest læste vendte vi også ganske kort. Ikke fordi denslags overvejelser er nye.
Troels Vinding, souschef og ansvarlig for vores netmedier, sagde, at han synes, al den web 2.0-snak er gammel vin på nye flasker. Det ligger i internettets natur at være interaktivt, og brugerinddragelse har længe været en mulighed. Bare tænk på Politikens polonline, som var det første community i Danmark, der var i fuld aktivitet i midten af 1990´erne. Længe før nogen talte om sociale medier. Der er et element af selvforstærkende selvsving i, at alle taler om Web 2.0, og alle pludselig skal være med, blogge og gøre ved - hvad enten de har noget på hjerte eller ej. Er man ikke med, er man bag af dansen. Sikke noget pjat.
Sjovt, at Troels reagerede fuldstændig på samme måde, som jeg gjorde på diplomuddannelsen, da Hans Henrik Heming fra Connecta havde fortalt os, hvilket paradigmeskifte, Web 2.0 er. Og meget bekræftende, at et menneske som Troels, der på ingen måde kan beskyldes for at være fodslæbende og teknologiforskrækket, kan komme til samme "spis nu lige brød til"-konklusion.
Web 2.0 er et godt ord at have, når man skal tale om et komplekst begreb. Men lad os ikke skræmme til at tro, at vi er nødt til at springe på vognen for enhver pris. Der skal være mening selv med web 2.0!
Formål med denne blog præciseres
Det begynder at stramme til, hvis jeg skal nå at få blogget noget og dermed opfylde kravet til eksamen, inden eksamensopgaven afleveres 6. juni.
Konturen af min blog er ikke klar nok, noget må gøres. Jeg vælger dog at undlade at slette foregående poster, fordi de er vidnesbyrd om min famlende proces. Efter moden overvejelse beslutter jeg nu følgende formål, målgruppe og beskrivelse af denne blog:
FORMÅL
Jeg vil skildre mine overvejelser og iagttagelser om Web 2.0 og brugerinddragelse både i min egen organisation, Kolding Kommune, og i andre sammenhænge.
MÅLGRUPPE
Primært mine kolleger i Kommunikationstjenesten, Kolding Kommune. Sekundært lærer, vejleder og medstuderende på diplomuddannelsen Journalistik til flere medier. Tertiært mit faglige netværk og min søn, Magnus, som også er blogger.
BESKRIVELSE
Mine poster er korte og flygtige notater frem for ambitiøse essays. Til gengæld skal kadencen betydeligt op, der skal skrives nærmest dagligt. Tekst bliver det bærende, jeg får ikke fotograferet meget, tagget og lagt link ind. Men det kan vel samles op en solskinsdag, hvor der er god tid til at lægge arm med softwaren.
Konturen af min blog er ikke klar nok, noget må gøres. Jeg vælger dog at undlade at slette foregående poster, fordi de er vidnesbyrd om min famlende proces. Efter moden overvejelse beslutter jeg nu følgende formål, målgruppe og beskrivelse af denne blog:
FORMÅL
Jeg vil skildre mine overvejelser og iagttagelser om Web 2.0 og brugerinddragelse både i min egen organisation, Kolding Kommune, og i andre sammenhænge.
MÅLGRUPPE
Primært mine kolleger i Kommunikationstjenesten, Kolding Kommune. Sekundært lærer, vejleder og medstuderende på diplomuddannelsen Journalistik til flere medier. Tertiært mit faglige netværk og min søn, Magnus, som også er blogger.
BESKRIVELSE
Mine poster er korte og flygtige notater frem for ambitiøse essays. Til gengæld skal kadencen betydeligt op, der skal skrives nærmest dagligt. Tekst bliver det bærende, jeg får ikke fotograferet meget, tagget og lagt link ind. Men det kan vel samles op en solskinsdag, hvor der er god tid til at lægge arm med softwaren.
Abonner på:
Opslag (Atom)
