Hvis Kolding Kommune skal blogge, er en oplagt anledning, at vi har store problemer med at rekruttere personale.
På mandag skal Direktionen godkende kommissorium og sammensætning af en arbejdsgruppe, der skal løse problemet, læs: bedre tilstanden. Jeg har snakket med vores HR-chef, Peter Nissen, om at samle en gruppe på ca. otte medarbejdere fra forskellige afdelinger, som skal blogge om, hvad manglen på arbejdskraft betyder for dem i dagligdagen, og hvordan Kommunen kan blive stærkere til at rekruttere tilstrækkeligt med rigtige mennesker.
"Det ligger dybt i de fleste mennesker, at de gerne vil hjælpe, når de bliver bedt om det," siger vores diplomlærer, Peter Østergaard Sørensen. Hvis Kommunen spørger de ansatte eller borgerne, om de vil hjælpe med at løse et problem, så hjælper de!
Vi mangler i alarmerende grad social- og sundhedsassistenter, socialrådgivere og tandlæger. Pressen skriver, at det offentlige kommer til at mangle dygtige ledere i fremtiden, og med den alderssammensætning, vores medarbejderstab har, får vi en åreladning af folk over de næste 10-15 år.
Vi må gøre noget, og det skal i første omgang de ansatte hjælpe med. Nogle - jeg forestiller mig otte skrivelystne personer - skal blogge, de andre skal komme med forslag og kommentarer til bloggerne og forhåbentlig ideer, der kan bruges.
Sådan kan labelen for de otte bloggs være:
Formål:
Jeg vil fortælle konkrete oplevelser fra dagligdagen på min arbejdsplads (navn), hvor problemet med for få hænder kommer til udtryk. Og jeg vil delagtiggøre kollegerne i mine overvejelser om, hvad jeg kan gøre, hvad min ledelse kan gøre, og hvad Kommunens topledelse kan gøre for at løse problemet.
Målgruppe:
Alle medarbejdere ved Kolding Kommune, som har adgang til intranettet Hercules (=i praksis alle medarbejdere, der ønsker at bruge en pc).
onsdag den 16. maj 2007
For mange ledige stillinger - det skal kollegerne blogge om
Etiketter:
blogging,
hjælpsomhed,
HR,
offentlig sektor,
Rekrutteringsproblem
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar